Udlændinge- eller genopretningspakke?

Forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti fortsætter i disse dage for at finde de 24 milliarder kroner, som skal spares på statsbudgettet frem 2013 for at bringe Danmark sikkert ud af finanskrisen. Flere elementer i regeringens genopretningspakke herunder nulvækst i kommunerne samt fastfrysning af folkepensionen faldt fra starten af ikke i god jord hos støttepartiet, som i stedet fremlagde en række alternativer, der alle har som gennemgående karakteristika, at de retter sig mod udlændinge i den ene eller anden afskygning. Herunder følger en kort liste over partiets mest omtalte spareforslag.

• Skære 200 millioner kroner i udviklingsbistanden. Hermed fortsætter partiet den nedbarbering af udviklingsbistanden, som har fundet sted siden 2001 fra omkring 1 pct. af BNI til omkring 0,8 pct. af BNI i dag svarende til en samlet besparelse på et tocifret milliardbeløb. Heldigvis ser regeringen ud til at trodse dette usympatiske forslag, da man ikke mener, at verdens fattige skal betale for finanskrisen.
• Begrænse børnechecken til maksimalt to børn. Dette forslag kommer til at påvirke alle med flere end to børn, men da indvandrere gennemsnitligt har flere børn end etniske danskere samt generelt er økonomisk presset, bliver disse ramt særlig hårdt.
• Skære i folkepensionen til flygtninge. Kort fortalt skal flygtninge, som i dag automatisk er berettiget til den maksimale folkepension ved pensionsalderen, i fremtiden kun have udbetalt en brøkdel, bestemt af hvor lang tid de har boet i landet.
• Opgør med gratis tolkebistand. Denne gratis service, som Dansk Folkeparti nu gerne ser afskaffet, er i dag til stor gavn for udlændinge og gør det muligt for selv de med et lille økonomisk råderum at komme i kontakt med offentlige myndigheder og institutioner.
• Stramninger over for arbejdsløse udlændinge. Undertegnede har på dette tidspunkt ikke kendskab til de nøjagtige stramninger, men hvis det drejer sig om den sædvanlige pisk frem for gulerod, kan man have sin tvivl om, hvorvidt dette forslag overhovedet kommer til at spille nogen betydelig rolle ud over at gøre de ramte endnu dårligere økonomisk og socialt stillet.

Det bliver interessant at se, hvorledes de kommende forhandlinger ender ud, og man må inderligt håbe, at Lars Løkke ikke springer med på Dansk Folkepartis vogn, selvom undertegnede frygter, at det er den eneste vej frem for regeringen.