Svar på tiltale

"Det er svært at spå, især om fremtiden" - Storm P.

En yndet sport inden for den politiske verden har i umindelige tider været at forudsige udviklingen for partier og bestemte politikere. Dette gælder især for min gode studiekammerat Kvilsted, hvis blogindlæg fra d. 14. april er adresseret til mig personligt. Kort fortalt omhandler indlægget dels Kvilstreds utilfredshed med undertegnedes pessimistiske syn på Liberal Alliances muligheder for at klare spæregrænsen ved næste folketingsvalg, dels almindelig galde over dette og hint. På trods af en tendens til i højere grad at gå efter spilleren frem for bolden (pointeret af min gode ven Erik Gahner), tager jeg dog gerne udfordringen op og springer ind i kampen.

Som fremført i en tidligere diskussion tillægger jeg ikke de enkelte meningsmålinger større vægt, men stoler i højere grad på de vejede gennemsnitsmålinger udarbejdet af professor Søren Risbjerg Thomsen. Med Erik Gahners ganske udemærkede ordvalg: "Man skal ikke undervurdere betydningen af meningsmålinger, men blot hæfte sig ved, at disse kan ændre sig, at de ikke giver et billede af et valg om en måned eller om et år, og at disse er behæftet med en usikkerhed." Derfor vil jeg hellere stille skarpt på den nuværende politiske situation i almindelighed og Liberal Alliances politik i særdeleshed frem for at agere doven journalist og begrænse mig til resultatet af den seneste meningsmåling.

På denne baggrund vil jeg stadig hævde, at Liberal Alliance får ganske svært ved at klare spæregrænsen. Deres politik vil være et hårdt slag mod den danske velfærdsstat, da en flad skat på 40 pct. samt en halvering af erhversskatten næppe vil kunne finansiere det velfærdsnivau vi i dag kender uden brugerbetaling eller selvfinansiering. Jeg vil ikke her tage stilling til, om denne politik er gavnlig for Danmark, eller om det på sigt vil kunne lade sig gøre at opretholde en rimelig velfærdsstat økonomisk via dynamiske effekter, men blot om en tilstrækkelig stor del af befolkningen vil lade sig overbevise, hvilket jeg tvivler gevaldigt på.

I forbindelse med den omtalte meningsmåling faldt jeg desuden over en artikel i Berlingske Tidende med overskriften "Venstres fald i meningsmålingerne er med til at sende Liberal Alliance over spærregrænsen", som ganske godt illustrerer min pointe om, at Liberal Alliances fremtid hviler på eksterne faktorer, dvs. hvorledes regeringspartierne/oppositionen aggerer. Hvis Liberal Alliance således skal have en chance ved næste folketingsvalg, skal der krydses fingre for en nedsmeltning af regeringspartierne, eller som poltiske kommentator Niels Krause-Kjær udtrykker det: "Hvis Liberal Alliance kommer over spærregrænsen ved næste valg, vil det formentlig være udtryk for, at den borgerlige regering er faldet. Nedbruddet i regeringen, som jeg godt synes, man kan tale om for tiden, er deres chance for at hente utilfredse vælgere".

Mit syn på Liberal Alliance samt partiets fremtid på Christiansborg har parentes bemærket intet med bitterhed at gøre. Det Radikale Venstre er for længst kommet sig over krisen og ligger nu stabilt i gennemsnitsmåligerne på omkring 8 mandater (samme leje som under Nyrup). Den unge liberitaner Kvilsted har til gengæld mangt og meget at være bitter over, hvilket også ses af indlægget. De dårlige sager har den seneste tid regnet ned over den borgerlige regering, som ikke kun har været kritiseret af oppositionen, men ligeledes af OECD, Nationalbanken samt Det Økonomiske Råd. Dette har resulteret i stadig dårligere meningsmålinger og stadig større chance for et regeringsskifte.

Afslutningsvis vil jeg godt erkende, at der til tider er for langt mellem de enkelte indlæg her på bloggen, hvilket jeg naturligvis prøver at forbedre. Dog vil jeg pointere, at bloggen stadig vil holde sig til de længere, mere analytiske indlæg, som knytter sig til refleksioner over dansk og international politik i det 21. århundrede, og ikke blot korte kommentarer vedr. min højde, næsespray eller Banana Flambé.