Argumenterne for et forårsvalg er mangfoldige og har tråde til flere af hinanden uafhængige politiske begivenheder. For det første står regeringen over for at skulle gennemføre smertefulde og upopulære neskæringer i aftalerne med kommuner og regioner til juni og dernæst ved efterårets finanslov, hvilket er de hårde realiteter ved den proklamerede nulvækst i det offentlige forbrug. Dertil kommer, at tegnene på et økonomisk opsving forsat er så spæde, at de næppe kan nå at slå effektivt igennem og få det hårdt trængte arbejdsmarked på fode igen, inden valgperioden udløber til november næste år, hvorfor statsministeren lige så godt kan slå til nu som senere.
Regeringen kan desuden håbe på fremgang i meningsmålingerne den kommende tid, efter værdipolitikken atter kom i centrum med den nye integrationsaftale, som vil give en hurtigere permanent opholdstilladelse til godt integrerede udlændinge, men samtidig gøre det næsten umuligt at få permanent ophold for dårligt integrerede, uanset om dette så må skyldes uvilje eller torturtraumer. Med denne manøvre har regeringen som mål på den ene side at skabe splid blandt oppositionspartierne og på den anden flytte fokus fra den økonomisk vanskelige situation skitseret ovenfor. Endelig er der den interne SF-uro, der for alvor brød ud for et par måneder siden, og som i hvert fald midlertidigt har svækket den populære SF-formand Villy Søvndal, mens februar måneds regeringsrokade har givet luft til den ellers så trængte statsminister.
Argumenterne imod et forårsvalg er dog mindst lige så tungtvejende. Som det kan ses af nedenstående graf udarbejdet på baggrund af professor Søren Risbjerg Thomsens vejede gennemsnitsmålinger, halter regeringensblokken stadig efter oppositionen, og selvom meningsmålinger ikke er der endelige sandhedsvidne, vil det stadig være hasardagtigt at udskrive valg, før disse i det mindste peger på et spinkelt flertal til regeringssiden. Desuden har en nylig meningsmåling fra Capacent for DR Nyheder vist, at kun 36 pct. af danskerne er tilfredse med Lars Løkke som statsminister, mens hele 30 pct. er utilfredse heriblandt 10 pct. af de borgerlige vælgere.
Den før omtalte integrationsaftale vil heller ikke nødvendigvis flytte stemmer til VKO-blokken, selvom aftalen formodentlig er populær blandt befolkningen. Socialdemokratiet og SF har nemlig været tilbageholdende med deres kritik og indvendinger, hvorfor det har været svært for VKO at få gjort integrationsområdet i almindelighed og den nye aftale i særdeleshed til en politisk slagmark. Endelig har regeringsrokaden vist sig ikke kun at være en ubeinget fordel for Lars Løkke. Flere ministre er kommet fint fra start, men den nye fødevareminister Henrik Høeghs (V) reklamestunt har allerede sat de første spørgsmålstegn ved, om alle de nye ministre nu også er lige velegnede.
Samlet set er der således både tungtvejende argumenter for og imod et lynvalg til foråret, hvorfor det ene gæt kan være lige så godt som det andet. Den eneste, som med sikkerhed ved om danskerne snart skal til stemmeurnerne, er statsministeren.
En spændende analyse af det politiske liv - jeg tillader mig dog at være lidt uenig i nogle af dine antagelser. At regeringen strammer skruen over for kommunerne behøves ikke være en decideret ulempe, da regeringen netop skal stå som økonomisk ansvarlig over den kommende tid. Befolkningen har gradvist vænnet sig til krisens omfang og er fuldt bevidste om, at staten ikke længere har råd til at købe hele verden.
SvarSletSenest så vi også en meningsmåling, at et flertal af danskerne er klar til at fjerne efterlønner allerede i dag.
Værdipolitikken kan regeringen ikke spille på, da der efterhånden er kommet en mæthed i befolkningen over yderligere stramninger og lovindgreb - ligesom oppositionen grundlæggende er enige med VKO på de fleste punkter i flygtninge/indvandredebatten. Citronen er presset nok efter mere end 8 år på magten - der er næppe flere stemmer at hente her.
Som jeg ser det, er det ene og alene økonomien der kan redde Lars Løkke og VKO regeringen. Arbejdsløsheden stiger unægtelig, ligesom vi gradvist må stramme op spare over den kommende tid.
Det er her netop tiden, at Lars Løkke kan vinde på - hvis vælgerne vel at mærke tror på hans økonomiske kurs, hvor han må træffe hårde valg i fremtiden. Gør han intet vil han blive straffet af vælgerne.
Jeg mener derfor, at vi under ingen omstændigheder vil kunne se et valg inden sommerferien. Ingen regering med hjernen det rette sted udskriver valg, når den står så svagt i meningsmålingerne som den gør (Med undtagelse af Browns voldsomt upopulære Labour regering)
Derfor kan vi være sikre på, at der ikke kommer valg henover foråret, medmindre meningsmålingerne mirakuløst tipper sikkert til VKO. Så kan vi derimod være sikre på at se et lynvalg.
Jeg tror Lars Løkke tager et langt sejt træk, og vi derfor først ser et valg tidligst november 2010 - og sikkert først i det nye år.
Ligesom du selv fremhæver det, er Lars Løkke ikke den mest populære statsminister. Alt taler derfor for, at han skal forsøge at vinde befolkningen over tid - og ikke gå på valg som en taber.
Det ville være politisk selvmord...
Dejligt med en kontruktiv kommentar hvis overordnede konklusion jeg med visse forbehold kan tilslutte mig. Blogindlægget blev skrevet med den intention at give læserne mulighed for selv at vurdere sandsynligheden for et forårsvalg ved at stille mulige scenarier op. Herunder vil jeg gøre rede for min egen holdning til spørgsmålet.
SvarSletJeg ser heller ikke integrationsområdet som værende en kommende politisk slagmark, hvorimod den økonomiske situation bliver afgørende for regeringen ved næste valg. Jeg er ligeledes enig med ovenstående, at meningsmålingerne klart taler imod et forårsvalg, da ingen regering normalt og slet ikke i økonomisk krise vil indlade sig på en valgkamp, hvor man allerede fra starten er bagud.
Uenighed opstår dog i forbindelse med nedskæringerne i kommunerne og på finansloven, hvor jeg ser et klart konfliktpotentiale mellem regeringen og befolkningen, som godt nok er ved at indse krisens alvor, men stadig forlanger deres velfærd. Regeringen hævdede ved sidste valg, at der var råd til såvel skattelettelser som velfærd, hvilket de nu bliver straffet for, uanset om det så er rimeligt eller ej.
På denne baggrund vil jeg skyde på et forårsvalg, ikke 2010 men 2011. Herved får regeringen både mulighed for at hale ind på oppositionen i meningsmålingerne, og de får nedskæringerne i kommunerne og på finansloven lidt på afstand.
"Samlet set er der således både tungtvejende argumenter for og imod et lynvalg til foråret, hvorfor det ene gæt kan være lige så godt som det andet. Den eneste, som med sikkerhed ved om danskerne snart skal til stemmeurnerne, er statsministeren."
SvarSletSå Du mener med andre ord ikke, at det ene gæt kan være lige så godt som det andet? :O)
Jeg medgiver gerne, at formuleringen af sidste afsnit godt kunne have været skarpere. Min overordnede pointe var bare, at begge scenarier(forårsvalg/ikke forårsvalg) er plausible afhængig af, hvilke af de opstillede argumenter man tillægger størst betydning.
SvarSlet