Den 2. november 2010 blev der efter en særdeles beskidt og dollartung valgkamp afholdt midtvejsvalg i USA, hvor det republikanske parti overtog kontrollen med repræsentanternes hus, mens demokraterne med nød og næppe bevarede deres flertal i senatet. Umiddelbart kan indlæggets titel virke misvisende, da republikanerne jo gjorde et klart indhug i demokraternes magt og dermed svækkede Obamas fremtidige handlemuligheder, men hvis man graver et spadestik dybere i analyserne, er valgresultatet måske ikke så ringe endda for demokraterne udgangspunktet taget i betragtning og kan muligvis gavne Obama frem til og under næste præsidentvalgkamp.
Den amerikanske økonomi er mildt sagt medtaget efter, at landet har været gennem den værste økonomiske krise siden 1930'erne med hvad dertil hører af bankkrak, konkurser og massefyringer. Arbejdsløsheden ligger stadig omkring de 10 procent, og i et land, hvor det sociale sikkerhedsnet er nærmest ikke-eksisterende, bliver folk stadig mere desperate, efterhånden som deres opsparing slipper op, og de tvinges fra hus og hjem af kreditorerne. I en sådan situation er det ikke uforståelig, hvorfor vælgerne retter deres vrede mod Det Hvide Hus og demokraterne i kongressen, også selvom Obama ikke kan tages til indtægt for krisen, men faktisk på flere måder har arbejdet hårdt for at rette op på økonomien.
Barack Obama trådte til som præsident på det mest kritiske tidspunkt under den økonomiske krise og arvede samtidig et kæmpe budgetunderskud efter George W. Bush, som havde soldet et pænt overskud fra Clinton op på skattelettelser samt krigene i Irak og Afghanistan. Obama trak straks i arbejdstøjet og gennemførte flere store stimuluspakker for at redde banker og virksomhed fra kollaps samt pumpede store summer ud til infrastrukturprojekter for at redde den skrantende byggesektor. Flere har efterfølgende kritiseret den såkaldte Obamanomics for ikke at håndtere problemerne korrekt og øge budgetunderskuddet til nye højder, men hvis man ser på markedets egne tal, tegner der sig et noget andet billede. Ifølge Bloomberg Businessweek har Obama ført en fornuftig økonomisk politik, som fik bragt en stopper for recessionen, reddet flere millioner jobs i udsatte sektorer samt fået aktiemarkedet tilbage på ret kurs. Som Boeings CEO Jim McNerney udtaler: "This Administration deserves significant credit." Det store problem for demokraterne er dog, at arbejdsløsheden ikke er på vej ned, men kun har stabiliseret sig på et højt niveau, hvorfor vælgerne naturligt nok ikke kan få øje på de ønskede forbedringer. Newsweek peger her på to signifikante årsager til demokraternes nederlag ved midtvejsvalget nemlig dårlig kommunikation samt vælgernes lave abstraktionsniveau. Demokraterne havde politikken, men var simpelthen for dårlige til at kommunikere denne til vælgerne for at lade dem forstå perspektiverne i den gennemførte plan, herunder at det tager tid for erhvervslivet at skabe nye arbejdspladser. Samtidig har den nyligt arbejdsløse amerikanske vælger svært ved at se, at situationen kunne have været meget værre, hvis ikke demokraterne havde gennemført deres økonomiske redningsplan.
Ovenstående samt den generelle republikanske kritik af sundhedsreformen taget i betragtning virker resultatet af midtvejsvalget knapt så hårdtslående for demokraterne, som har siddet med hele ansvaret de seneste to år. I kampen om repræsentanternes hus led de et forventeligt nederlag, men bevarede overraskende nok flertallet i senatet, hvilket kan tilskrives Tea Party kandidaterne i Nevada, Delaware og Alaska, som havde vundet den republikanske nominering over de mere traditionelle kandidater. Derudover blev flere højtstående demokrater genvalgt herunder flertalslederen af senatet Harry Reid, den tidligere flertalsleder af repræsentanternes hus Nancy Pelosi samt det kontroversielle medlem af repræsentanternes hus Barney Frank.
Valgresultatet kan sagtens ses som en svækkelse af præsidents magtposition og som en ulempe op til valget i 2012, men kan ligeledes vise sig at være til gavn for Obama på i hvert fald to måder. For det første betyder den republikanske overtagelse af repræsentanternes hus, at Obama og demokraterne ikke sidder alene med magten og dermed det fulde ansvar. For det andet er flere Tea Party kandidater valgt ind i kongressen, og selvom de mest fanatiske (eks. Christine O'Donnell og Sharron Angle) ikke er blandt dem, kan det blive svært for blandt andre flertalslederen af repræsentanternes hus republikaneren John Boehner at kontrollere dem alle, hvilket kan skade det republikanske sammenhold, hvis Obama vælger at appellere til de mere moderate republikanere. Forholdet mellem de traditionelle republikanere og Tea Party bevægelsen er fra begyndelsen anspændt, og Sarah Palins planer om at stille op til præsidentposten i 2012 har fået toppen af det republikanske parti til at prøve at finde en mere samlende kandidat. Med Tea Party bevægelsen står republikanerne overfor et helt fundamentalt dilemma, som i værste fald kan koste dem valgsejren. Hvis en republikaner fra Tea Party bevægelsen nomineres er risikoen, at medianvælgeren flygter over til Obama og demokraterne, mens risikoen ved at nominere en mere moderat republikaner er, at Tea Party vælgerne bliver hjemme.
Midtvejsvalget kan derfor hverken ses som en klar sejr for republikanerne eller et klart nederlag for demokraterne. Til gengæld kan det ende ud som et klart nederlag for de amerikanske borgere, hvis ikke republikanerne og demokraterne med Obama i spidsen kan finde fælles fodslag og gennemføre den lovgivning, som er nødvendig for den amerikanske økonomi.
Viser opslag med etiketten Barack Obama. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Barack Obama. Vis alle opslag
tirsdag den 9. november 2010
lørdag den 30. januar 2010
Scenarier for Obamas sundhedsreform
Natten mellem onsdag og torsdag dansk tid leverede præsident Barack Obama sin første årlige tale til nationen, den såkaldte State of the Union Address. Det var en velformuleret og karismatisk præsident den amerikanske befolkning fik at se, men samtidig en præsident, som må føle sig yderst presset af såvel politiske modstandere i kongressen som af vigende meningsmålinger, hvor nu 51 pct. støtter præsidenten mod 54 pct. sidste måned. Den 70 minutter lange tale fokuserede, som mange analytikere havde forventet, overvejende på den hårdt trængte amerikanske økonomi. Obama understregede behovet for at skabe nye jobs til den amerikanske befolkning, hvor nu 10 pct. står uden arbejde, nødvendigheden af at begrænse regeringens udgifter på visse områder for at få kontrol over den stadigt voksende amerikanske gæld, samt behovet for samarbejde mellem demokrater og republikanere i kongressen.
Sundhedsreformen, som ellers har været genstand for massive politiske forhandlinger og kompromisser siden Obama tiltrådte, blev klart nedprioriteret i talen, hvilket nok skyldes den nye politiske situation i senatet. Ved præsidentvalget fik demokraterne et såkaldt supermajority dvs. et flertal på 60 senatorer, hvilket forhindrede republikanerne i at lave en filibuster og dermed blokere for Obamas sundhedsreform. Denne fordel tabte demokraterne for et par uger siden, da suppleringsvalget i den ellers demokratiske delstat Massachusetts blev vundet af republikaneren Scott Brown, som blandt andet havde ført kampagne på at bryde demokraternes supermajority. Herunder præsenteres en række mulige scenarier for sundhedsreformens videre forløb.
Sundhedsreformen, som ellers har været genstand for massive politiske forhandlinger og kompromisser siden Obama tiltrådte, blev klart nedprioriteret i talen, hvilket nok skyldes den nye politiske situation i senatet. Ved præsidentvalget fik demokraterne et såkaldt supermajority dvs. et flertal på 60 senatorer, hvilket forhindrede republikanerne i at lave en filibuster og dermed blokere for Obamas sundhedsreform. Denne fordel tabte demokraterne for et par uger siden, da suppleringsvalget i den ellers demokratiske delstat Massachusetts blev vundet af republikaneren Scott Brown, som blandt andet havde ført kampagne på at bryde demokraternes supermajority. Herunder præsenteres en række mulige scenarier for sundhedsreformens videre forløb.
- Repræsentanternes hus kan vedtage det forslag til en sundhedsreform, som senatet vedtog juleaften, uden ændringer, hvorefter det automatisk vil blive sendt til præsident Obama til endelig godkendelse. Det store problem er dog, at flere medlemmer af repræsentanternes hus heriblandt visse demokrater ikke er tilfredse med afgørende dele af senatets forslag, hvorfor det risikerer at falde, hvis det ikke modificeres.
- Demokraterne kan forsøge at lave et kompromis, som begge kongressens kamre kan acceptere og derefter haste det igennem, inden Scott Brown tager plads i senatet. Ulempen for demokraterne er, at det hverken vil se kønt ud eller være populært blandt den amerikanske befolkning, og flere demokratiske senatorer har da også gjort opmærksom på, at de ikke vil stemme for en sundhedsform, inden Scott Brown sidder i senatet.
- Demokraterne kan gøre brug af en kontroversiel regl kaldet reconciliation, som forhindrer republikanerne i at lave en filibuster. Denne mulighed er dog både kompliceret og upopulær, da reglen normalt kun benyttes i forbindelse med vedtagelse af det føderale budget.
- Republikanerne kan få deres vilje og få genåbnet forhandlingerne om sundhedsreformen. Dette vil dog udsætte vedtagelsen af en sundhedsreform på ubestemt tid og være et større prestigetab for præsident Obama, som har prioriteret området højt, siden han blev valgt for mere end et år siden.
- Demokraterne kan fjerne de mest kontroversielle og omstridte elementer fra de to kamres forslag til en sundhedsreform, hvilket vil øge sandsynligheden for vedtagelse i såvel repræsentanternes hus som senatet. Det bliver i så fald ikke en så vidtgående reform som præsident Obama og demokraterne havde håbet, men uden et supermajority i senatet eller viljen til ufine taktiske manøvre er et kompromis med republikanerne den eneste vej frem.
Det bliver interessant at følge, hvilken strategi demokraterne vælger, og hvilket modtræk republikanerne i givet fald har parat. Præsident Barack Obama vil dog nok holde sig lidt på afstand den kommende tid for at pleje såvel den amerikanske økonomi som sin egen skrantende popularitet blandt de amerikanske vælgere.
Etiketter:
Barack Obama,
sundhedsreform,
USA
Abonner på:
Opslag (Atom)