Sort arbejde og skat

Som Rockwool Fondens Forskningsenhed gennem en spørgeskemaundersøgelse tilbage i juni 2010 dokumenterede har et stort flertal af danskerne enten købt sort arbejde det seneste år eller har været villig til det. Resultatet af disse ulovligheder for de offentlige kasser er et anseligt tab af skatteprovenu, som løber op i flere milliarder kroner om året. Skattekroner som kunne have været brugt på forbedret velfærd, betydelige skattelettelser eller til at betale af på den offentlige gæld alt efter politisk orientering og temperament.

Det store omfang af sort arbejde tilskrives af flere liberale debattører det høje danske skattetryk, hvorfor en lempelse af skatterne til en vis grad vil afhjælpe problemet. Ræsonnementet er som følger: De høje skatter medføre øgede priser på forskellige tjenesteydelser herunder håndværkerarbejde udført legalt, hvorfor flere borgere enten vælger at få arbejdet udført sort eller finder den indre handyman frem og gør det selv. Hvis skattetrykket lempes vil borgerne i stedet vælge at få gjort rent eller bygget en carport på legal vis, hvorved de penge man giver i skattelettelser vil komme tilbage via øget økonomisk aktivitet i samfundet.

Herunder vil hypotesen om at lavere skat medfører mindre sort arbejde blive efterprøvet med udgangspunkt i to EU-rapporter. Den første, Undeclared Work in the European Union, er en spørgeskemaundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit fra hvert af de europæiske lande er blevet spurgt til sort arbejde herunder både efterspørgsels- og udbudssiden. Der er altid en vis usikkerhed ved at benytte spørgeskemaundersøgelser, da respondenterne har mulighed for at svare usandt på spørgsmålene, men da sort arbejde af gode grunde ikke registreres noget sted, er denne fremgangsmåde nødvendig. Den anden, Taxation trends in the European Union, opgiver en lang række skatteprocenter fra medlemsstaterne herunder både direkte og indirekte skatter. I denne forbindelse er valgt det gennemsnitlige skattetryk, hvor forskellige typer af skat indgår, hvilket skyldes, at prisen på tjenesteydelser påvirkes af flere typer af skat herunder håndværkerens indkomstskat, virksomhedens selskabsskat og momsen på selve udførelsen og de anvendte råvarer. Desuden medregnes Social Security Contributions (SSC) dvs. de obligatoriske velfærdsbidrag, som indbetales i flere kontinentaleuropæiske lande til eksempelvis arbejdsløshedsforsikring og pension.

I den første af nedenstående grafer er skatteprocenten plottet ud af x-aksen, mens andelen, som svarer bekræftende på spørgsmålet, om de har købt produkter eller tjenesteydelser sort, er plottet op af y-aksen. I den anden graf er skatteprocenten igen plottet ud af x-aksen, mens andelen, som svarer bekræftende på spørgsmålet, om de har udført sort arbejde, er plottet op af y-aksen. I rapporten om sort arbejde vurderer respondenten, hvor stor risikoen er for at blive pågrebet, hvilket kunne være interessant at inddrage i undersøgelsen. I den tredje graf plottes derfor andelen, som vurderer risikoen for høj, ud af x-aksen, mens andelen, som svarer bekræftende på spørgsmålet, om de har købt produkter eller tjenesteydelser sort, er plottet op af y-aksen. I den fjerde graf er andelen, som vurderer risikoen for høj, igen plottet ud af x-aksen, mens andelen, som svarer bekræftende på spørgsmålet, om de har udført sort arbejde, er plottet op af y-aksen. Hver blå firkant repræsenterer et land.

Konklusionen: Der er kun en ganske svag positiv sammenhæng mellem skatteprocenten og efterspørgslen efter sort arbejde, mens den positive sammenhæng er lidt stærkere mellem skatteprocenten og udbuddet af sort arbejde. Det mest interessante er dog, at sammenhængen mellem den vurderede risiko for at blive pågrebet og såvel efterspørgslen efter og udbuddet af sort arbejde er mere klar. Det kan derfor ud fra analysen bedre betale sig at investere i mere kontrol fra skattemyndighedernes side end at give skattelettelser, hvis målet er at mindske omfanget af sort arbejde.